Malou Ejdesgaard kom til kort mod Mattek-Sands
Det var verdens nr. 874 mod verdens nr. 31, da Malou Ejdesgaard
i går spillede 1. runde af e-Boks Sony Ericsson Open 2011 mod
amerikaneren Bethanie Mattek-Sands.
Men det kunne ikke ses på tavlen i begyndelsen af kampen på
Center Court i Farum Arena.
Malou Ejdsgaard kom foran 3-0, men så vågnede krigeren i
Bethanie Mattek-Sands, der havde sine sædvanlige sorte strømper på
trukket helt op til knæet og naturligvis også havde sine
klistermærker under øjnene.
0-3 blev til 3-3, 5-3 og 6-4 i amerikanerens favør, og 2. sæt
tog hun rent 6-0.
"Jeg synes, jeg kom godt fra start, men så begyndte hun at
spille bedre, og jeg lavede flere fejl. Det var lidt ærgerligt, for
jeg synes, at jeg var godt med", sagde Malou Ejdesgaard om
kampen.
Men danskeren, som kom med i hovedturneringen på et wildcard,
havde haft en "fed oplevelse", selv om mange tilskuere havde
forladt arenaen efter Caroline Wozniackis kamp.
"Det var dejligt, at der var nogle publikummer, der blev -
tusind tak for jeres støtte, det var sødt af jer", sagde Malou
Ejdesgaard til tilskuerne i Farum Arena.